Produktnyt – SUBSOILER XTREME er på gaden
15 jun 2026 - Uncategorized @da
DALBO lancerer SUBSOILER XTREME – kompromisløs undergrundsløsning til den professionelle planteavler
DALBO A/S udvider sit program af grubbere med lanceringen af SUBSOILER XTREME – en ny, særdeles kraftig undergrundsløsner, udviklet til intensiv jordbearbejdning i dybden. Med en arbejdsdybde på helt ned til 60 cm kombinerer SUBSOILER XTREME effektiv løsning af pløjesålen med intensiv opblanding og bearbejdning af jordoverfladen – alt i én overkørsel.
SUBSOILER XTREME er målrettet den professionelle planteavler, der stiller høje krav til både kapacitet, driftssikkerhed og agronomisk effekt. Maskinen løsner effektivt pakket jord, forbedrer dræning og jordluftning og skaber optimale betingelser for korrekt rodudvikling og en stærkere afgrødevækst.
Intensiv opblanding og effektiv nedmuldning
I modsætning til traditionelle undergrundsløsere er SUBSOILER XTREME konstrueret til totalopblanding af jorden. Den intensive bearbejdning af overfladelaget gør det muligt effektivt at nedmulde afgrøderester, som hurtigt omsættes til organisk materiale. Samtidig sikres optimal dækning af udbragt gylle.
Maskinens særlige tanddesign og tandvinkel på 45° reducerer friktionen mod jorden, hvilket bidrager til et lavere brændstofforbrug. Den nøje afstemte angrebsvinkel får jorden til at “rulle”, så der opnås en ensartet og effektiv opblanding over hele arbejdsbredden.
Robust konstruktion og høj driftssikkerhed
SUBSOILER XTREME er opbygget omkring en kraftig ramme med stor rammehøjde, som sikrer optimal jordgennemstrømning – selv ved arbejde med store mængder planterester – og reducerer risikoen for tilstopning. Det begrænsede antal bevægelige dele sikrer samtidig et lavt vedligeholdelsesbehov og høj driftssikkerhed.
Som standard er maskinen udstyret med springboltstensikring, som beskytter rammen ved påkørsel af større sten. Vendbare spidser og slidbeskyttere på tænderne bidrager yderligere til lang levetid og lave driftsomkostninger.
Fleksibilitet med tilbehør
SUBSOILER XTREME kan leveres med en dobbelt fingervalse med mekanisk eller hydraulisk dybdejustering. Fingervalsen forfiner jorden og sikrer effektiv indarbejdning af plantemateriale i de øverste 5–15 cm af jordlaget, så jorden i mange tilfælde kan klargøres til såning i én overkørsel – med betydelige besparelser på tid og brændstof til følge.
Derudover kan maskinen udstyres med vingeskær, som arbejder vandret i jorden og sikrer effektiv findeling og gennemskæring af rødder og afgrøderester.
Et klart valg til krævende forhold
Med denne lancering tilbyder DALBO en kompromisløs løsning til landmænd, der ønsker maksimal effekt i dybden, intensiv opblanding og høj kapacitet – uden at gå på kompromis med driftssikkerhed og arbejdskomfort.
For yderligere information eller booking af demo kontakt DALBO eller se www.dalboagro.com