juni 2025

Produktnyhed - SUBSOILER M Profi

Vi er stolte af at kunne præsentere vores nyeste innovation – en maskine, der løfter jordbearbejdning til et nyt niveau.

Produktnyhed - SUBSOILER M Profi
IMG E0163 Cor.

DALBO introducerer SUBSOILER M Profi – en ny standard for effektiv jordbearbejdning

DALBO lancerer den avancerede undergrundsløsner, SUBSOILER M Profi, som sætter nye standarder for bearbejdning af komprimeret jord. Grubberen er i stand til at løsne jorden helt ned i 50 cm dybde. Dette kombineret med den kraftige konstruktion med 10 mm V-hovedramme og innovative design gør SUBSOILER M Profi til et uundværligt redskab for moderne landbrug.

Den nye maskinbetegnelse ”Profi” indikerer at maskinen er udstyret med mere brugervenlige løsninger, der letter arbejdsgangen og øger effektiviteten – i dette tilfælde hydraulisk stensikring og hydraulisk justerbar pakker.

Med et unikt tandplaceringssystem via en hulplade tilbyder SUBSOILER M Profi fleksibilitet, så den kan tilpasses alle sporvidder indenfor maskinens arbejdsbredde. Dette sikrer optimal effektivitet og alsidighed, uanset behov.

SUBSOILER M Profi kan udstyres med 2-7 tænder og er udviklet med et slankt tanddesign i specialstål, som ikke blot minimerer effektbehovet, men også bevarer jordens lagdeling ved at undgå sammenblanding af råjord med toplaget. Dette bidrager til en sundere og mere produktiv jordstruktur, hvilket er essentielt for bæredygtigt landbrug.

For at imødekomme alle jordtyper tilbydes SUBSOILER M Profi med tre forskellige pakkertyper:

  • Cross Combi light- og T-ringe – ideelle til let til middelsvær jord
  • HD-pakker – udviklet til den kraftige jordtype

Til undergrundsløsning af blivende græsmarker kan SUBSOILER M Profi udstyres med skiveskær, hvilket anbefales i kombination med Cross Combi light-pakkeren, der sikrer en optimal pakning af hele arbejdsbredden i toplaget.

Med denne lancering cementerer DALBO sin position som en mangeårig innovator inden for jordbearbejdning og styrker landbrugets muligheder for effektiv og fleksibel dyrkning.

For yderligere information eller booking af demo kontakt DALBO eller se www.dalboagro.com

Artiklen er slut...

...eller læs en af vores andre nyheder